Onsdag morgen har politiet fundet en livløs mand i en sø tæt på Viborg Rådhus.
Det var en borger, som varskoede politiet klokken 08.15. Kort efter rykkede Midtjysk Brand og Redning ud til søen, hvor de fik bjærget den livløse mand. Beredskabet forsøgte at genoplive manden. Efterfølgende blev manden overdraget til en ambulance, som kørte ham på hospitalet.
Den livgivende behandling hjalp og der kom liv i manden, som blev fløjet med en helikopter til sygehuset i Skejby ved Aarhus, hvor han nu behandles. Politiet ved endnu ikke, hvem manden er. De slår dog fast, at der ikke er noget, som tyder på, at der er sket en forbrydelse.
Manden blev fundet i søen for enden af Hasselgangen, kun et stenkast fra rådhuset. Det fortæller Lars Even, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Viborg Stifts Folkeblad.