Advarsel til hundeejere - Pas på når du går med din hund

Lige nu er det vigtigt at være ekstra opmærksom hvis du skal ud og gå en tur med din hund. Foto: Shutterstock.com

Der er lige nu en kraftig advarsel til hundeejerne i Danmark. Advarslen kommer fra Dyrenes Velfærd.

Dyrenes Velfærd har delt et opslag på Facebook, som på to dage allerede er blevet delt over 10.000 gange. 

Opslaget advarer lige nu om at man skal tænke sig ekstra godt om, når man går en tur med sin firbenede ven. ‘Tænk, før du går tur med din hund. Asfalten er brændende varm i disse dage’, lyder teksten i opslaget. 

Teksten er ledsaget af et billede af et par stakkels hundepoter, som er blevet stærkt forbrændt efter at have været i kontakt med den glohede asfalt. 

B.T har været kontakt med Jeanette Wulff Geerthsen, der er formand for Dyrenes Velfærd. 

Selvom billedet er et gammelt billede, så sker sådanne tilfælde hvert eneste år, hvor hundeejere glemmer, at asfalten kan være brandvarm for hundens poter.

Hun fortæller til B.T. at det faktisk er et gammelt billede der er vist i opslaget, men at det tydeligt viser hvor galt det kan gå, hvis ikke man tænker sig om. Hun fortæller også at de har delt billedet for at minde folk om, hvor galt det kan gå, hvis man glemmer at tænke sig om, når man skal lufte sit kæledyr.

Sådan undgår du bedst muligt forbrænding på poterne

Hun har desuden et par gode råd til, hvordan du bedst muligt undgår at forbrænde din hunds poter, under gåturen. 

“Man skal så vidt muligt forsøge at gå tur med sin hund tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor asfalten ikke er så varm. Hvis det ikke er muligt, skal man gå ud og mærke med sine egne fødder, om man selv kan tåle det,” fortæller hun til B.T.

Hun tilføjer at man jo også kan investere i et par hundesko. 

Det er dog ikke kun hunde som kan risikere at få forbrændt sine poter - også katte kan komme galt afsted på den varme asfalt. 

Formanden fortæller at det derfor er vigtigt at man jævnligt tjekker sin kats poter, så den ikke risikere at gå og lide nød. 

Hvis uheldet skulle være ude og din bedste pelsede ven, får forbrændt sine poter, så skal du straks kontakte dyrlægen, fortæller Jeanette Wulff Geerthsen, som fraråder at man selv forsøger at behandle den slags alvorlige skader.

Herunder kan du se opslaget fra Dyrenes Velfærd: