Gerningsmænd fra Sevel efterlyses - stjal smykker og misbrugte kreditkort

Foto: Rigspolitiet

Ukendte gerningsmænd har stjålet smykker og kreditkort fra en villa i Sevel og efterfølgende brugt kreditkortene i både hæveautomat og butik. Lignende fremgangsmåde er benyttet ved tyveri og bedrageri i Nordjylland og politiet beder nu offentligheden om hjælp til at genkende gerningsmændene.

Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at 14. maj 2019 i tidsrummet mellem kl. 15.30 og kl. 17.30 stjal ukendte gerningsmænd smykker og kreditkort fra en villa i Sevel ved Vinderup. Kreditkortet blev efterfølgende misbrugt i flere pengeautomater i Skive, ligesom der med det stjålne kort blev købt en mobiltelefon i Føtex i Skive. Gerningsmændene talte engelsk.

Efterforskningen har vist, at samme fremgangsmåde har været benyttet den 11. maj 2019 i Øster-Vrå i Nordjyllands Politikreds, hvor der ligeledes blev stjålet smykker og kreditkort, der efterfølgende blev benyttet i Sæby.

På baggrund af overvågningsbilleder ønsker Midt- og Vestjyllands Politi hjælp til genkendelse af gerningsmændene.

Gerningsmændene beskrives som: 

A: mand, 25-35 år, slank af bygning, mørkt hår, mørkt skæg, ved købene i Føtex samt ved kontanthævningerne var han iført mørk sixpence kasket, sort jakke, blå/hvid ternet skjorte, blå jeans, sorte sko. 

B: mand, , 25-35 år, almindelig af bygning, ved købene i Føtex var han iført lys skjorte, blå jeans, sorte sko. Ved kontanthævningerne var han desuden iført mørk kasket og solbriller,.