Så er det nu, børnefamilier kan begynde at lægge planer for uge 42. Er I til børneteater, ridning, film i biografen eller kreative værksteder? Eller vil I hellere til kampsport, gå en tur i skoven med bålhygge eller på et utraditionelt museumsbesøg i jeres efterårsferie?
Sponseret indhold
Igen i år har rigtig mange klubber, foreninger og kulturinstitutioner valgt at byde ind med et væld af spændende aktiviteter for børn og deres familier i skolernes efterårsferie i uge 42. Så Ferieaktiviteter er stolte af at kunne præsentere et bredt og varieret program fyldt med bevægelse, udeliv, sport, spil, film, teater, teknologi og kreativitet.
Noget for en hver smag
Vi kan godt garantere, at der er noget for enhver smag. De gode gamle klassikere som pool-party, skydning med luftgevær, skilteworkshop på Bogtrykmuseet og Majslabyrinten i Bjerring er selvfølgelig stadig at finde i programmet, men der er også nye og spændende aktiviteter at prøve kræfter med.
I år tilbyder Kulturskolen - Billedskolen flere forskellige workshops med ler, collage og maling. På Hovedbiblioteket i Viborg og på Bjerringbro Bibliotek kan tekniknørder og pyntepiger lege med skrot i Kreativistens slaraffenland af dimsedutter, skrammel, sjove, kasserede genbrugsmaterialer og limpistoler
Skovgaard Museet og Viborg Kunsthal åbner dørene for utraditionelle museumsbesøg i børnehøjde. Og som noget nyt laver Mønsted Kalkgruber Grubebio, en underjordisk biograf, som viser film om Kalkgrubbernes historie på de rå kalkvægge.
Motor Mille og Magiske Dage
Mandag i uge 42 åbner Motor Mille Ferieaktiviteter med et brag af en koncert med fri entré på Hovedbiblioteket i Viborg. Motor Mille er DR Ramasjangs seje pige med de lyse fletninger, der laver et fantastisk show, der vil få børn og voksne til at hoppe, dreje rundt og ryste kroppen. Alle børn og voksne bydes op til dans, når den seje pige fyrer den af på Skakbrættet med musik, sjov og ballade.
Familiebusturen til Magiske Dage i Odense kan snart kalde sig en tradition i efterårsferiens Ferieaktivitetsprogram. Turen var en stor succes sidste og forrige år, så selvfølgelig gentager Børnebiblioteket turen til Harry Potters magiske univers fredag, den 18. oktober med afgang fra Bjerringbro og Hovedbiblioteket i Viborg. ”Jeg glæder mig helt vildt til Magiske dage i Odense. Det bli’r sjovt at bygge sin egen kost og dekorere sin egen tryllestav” siger Kirstina Kjærsgaard Olesen fra Viborg Bibliotekerne, som er en af guiderne på turen. ”Turen er en familieudflugt og børn under 14 år skal ha’ en voksen med,” tilføjer Kirstina.
Om efterårsferien i Viborg
Børnebiblioteket, Viborg Bibliotekerne koordinerer Viborg Kommunes Ferieaktiviteter for børn fra 0. til og med 6. klassetrin. Aktiviteterne udbydes af foreninger, klubber og kulturinstitutioner i Viborg Kommune. Efterårets program er tilgængeligt på Ferieaktiviteters hjemmeside www.ferieaktiviteter.viborg.dk, hvor billetsalg åbner d. 23. september. Interessen kan være stor, og da der er tilmeldingsfrist og begrænset antal billetter til nogle aktiviteter, er det en god idé at købe billet i god tid.
Kan du ikke komme ud, så spil på Online Casino
Er du bundet til hjemmet og aner ikke, hvad du skal lave, så kunne du med fordel tjekke alle tilbudene hos Spillefesten. Har gives der gode tilbud på online casino. Du kan spille BlackJack, Roulette og mange andre spil.